Tanken bag Excellent-Huses fritidshuse er, at de skal være noget andet end parcelhuset. Vores sommerhuse skal være anderledes end det man i dagligdagen er vant til. Et sted hvor man mærker, at man er væk hjemmefra, hvor der tilbringes fritid, weekender og ferier, et sted at være alene eller have samvær med familie og venner.
– et fristed hvor tiden for en stund sættes i stå – næsten i hvert fald.

I vores fritidshuse skal der være lys og luft og de skal emme af sommerliv og ferier. Man skal fornemme nærheden med naturen, overgangen ude-inde må gerne blive opløst ved dør, - og vinduesudformninger. Der må også gerne være rum som er, eller kan være huleagtige, når det er det man har brug for.

Husene skal passe ind i naturen, være funktionelle og frem for alt være huse man har lyst til at komme til igen og igen.

Husene fungerer både som campinghytter, sommerhuse, kolonihavehuse og annekser mv.

 

Med fokus på at skabe moderne og funktionelle rammer for feriefolket er de forskellige modeller alle meget populære både hos campister og campingpladsejere.

 

Excellent-Huses campinghytter har vist sig at være en rigtig god investering for de campingpladser der har valgt denne løsning. En investering der allerede det første år har givet en god indtjening. De seneste år har også flere idrætscentre valgt at investere i overnatningsenheder i form af hytter.

Hvis du som kunde har specielle ønsker til udformningen af dine hytter, så hjælper vi gerne med optegning/design og produktion af din helt egen model, der passer lige ind i de ønsker du måtte have.

 

Vores 6 standard modeller rummer en vis grad af fleksibilitet, når det gælder størrelse, indretning og materialer. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne for at tilpasse husene til jeres ønsker.

 

Har I et ønske om jeres helt eget unikke fritidshus, hjælper vi også gerne med det – se mere herom under punktet Individuelle huse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev