Funkis beskrivelse

Funkis hyttens opbygning
Funkis 35 M2 hytten opføres efter bygningsreglementets krav til sommerhuse (BR10). Hytten opføres af isolerede træelementer.

Elementerne opbygges af et træskellet der indvendig beklædes med dampspærre, træplade og bræddeloft. Udvendig beklædes der med vindpap, afstandsliste og profilbrædde beklædning. Elementerne isoleres med mineraluld efter BR10 for sommerhuse, skillevægselementerne isoleres med 45mm.

Funkis hyttens overflader
Facadebeklædning udføres i gran (not/feder profil) behandlet med sort træbeskyttelse.

Tagbeklædning er udført med 2 lag tagpap med metallister langs kanterne og ståltagrende med nedløb.

Underbeklædning/væg ved terrassen, udføres i krydsfinerplade malet gylden.

Indvendige vægge udføres i hvidmalet krydsfinerplade, lofterne i huset udføres som hvidpigmenteret bræddelofter. Hvis huset leveres med hems er lofterne i soverummene udført i hvidmalet krydsfinerplade.

Vægge og gulv i baderummet opbygges i vådrumsikrede materialer, beklædt med mørkt vinyl på gulvet og lyst vinyl på væggene helt til loftet.

Gulvene i opholdsrummet og soverummet udføres med vinylbelægning.

Vinduer leveres som hvide plast vinduer med lavenergiglas. Der leveres et oplukkeligt vindue i badet, 1 dreje/kip vindue ved køkken, 1 dreje/kip vindue i
soverummet og 1 dreje/kip vindue i køjerummet. De resterende vinduer er faste. Hvis huset leveres med hems er der et oplukkeligt vindue på hemsen.

Indvendige døre leveres som hvide celledøre med rustfrit greb. Dørkarme, gerekter og fodlister i hvidpigmenteret fyrretræ.

Trappe, gelænder og rækværk til eventuelt hems udføres i hvidpigmenteret nåletræ.

Funkis hyttens terrasse
Terrassen bygges af trykimprægnerede terrassebrædder.

Funkis hyttens fundament
Der etableres 24 punktfundamenter samt eventuelt fundamenter for understøtning af ekstra terrasser. Punktfundamenterne er udført i varmegalvaniseret stål, disse nedstøbes i ca. 90 cm’s dybde. På fundamenterne monteres der 3 langsgående trykimprægnerede bjælker som hytten placeres på. Ved gavlene monteres der trykimprægnerede brædder som afslutning på soklen. Brædder og bjælker
males sorte på synlige steder.

Funkis hyttens installationer
VVS og EL installationer udføres som skjulte installationer.

Der installeres en 30 l varmtvandsbeholder (3,6kw, 2x400V) i højskabet i køkkenet hvor de øvrige VVS installationer også samles. Her tilsluttes stikledning med koldt vand af bygherre.

El-tavlen placeres i skabet over emhætten. Der monteres 1 stk. 2000W el-radiator i opholdsrummet, 1 stk. 600W el-radiator i soverummet, 1 stk. 600W el-radiator i køjerummet og 1 stk. 600W el-radiator i badeværelset. Fremføring af 400V stikledning til el-tavle foretages af bygherren.

Der leveres 1 stk. udvendig væglampe på terrassen.

Funkis hyttens inventar
Køkkenet leveres som element køkken med antrasitgrå låger og skuffer med greb i børstet stål. Højtryks laminatbordplade i en mørk farve med stålvask og et-grebs armatur.

Der levers følgende elementer:

  • 1 stk. højskab f. ovn 60x192 cm (delvist teknikskab)
  • 1 stk. højskab 40x192
  • 1 stk. emhætteskab 60x64 cm (teknikskab)
  • 2 stk. overskabe med 2 hylder 40x64 cm
  • 1 stk. vaskeskab med affaldsstativ 50x80 cm
  • 1 stk. skuffeskab med 3 luksusskuffer 40x80 cm
  • 1 stk. underskab med 1 hylde 50x80 cm

I soverummet og køjerummet leveres der et åbent hyldeelement (50x192cm i soverum, 40x192cm i køjerum) med 3 hylder og 1 bøjlestang i hver skab.

Køkkenet udstyres med indbygnings varmluftovn med rustfri front, glaskeramisk 4 zoners kogeplade nedfældet i bordpladen,
samt emhætte med rustfri front og hvidt køleskab med fryseboks.

Baderummet udstyres med en hvid porcelæns håndvask med skab, monteret med et-grebs blandingsbatteri, der monteres
spejl over håndvasken. Toilet i hvidt porcelæn med hvidt toiletsæde. Bruser med termostat blandingsbatteri med brusehoved på stang.

Download beskrivelse som PDF »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev