SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1. BAGGRUND OG FORMÅL

1.1
Excellent-Huse ApS, CVR-nr.: 28682867, Vester Borupvej 20, Hvidsted, 9830 Tårs (herefter ”Excellent-Huse”) er en moderne byggevirksomhed, der har specialiseret sig i byggeri af præfabrikeret modulbyggeri.

1.2
Excellent-Huse leverer bl.a. præ-designede og færdigproducerede camping-hytter og sommerhuse.

1.3
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”betingelserne”) er gældende for alle leverancer fra Excellent-Huse til erhvervsdrivende kunder. Kunden skal acceptere betingelserne i forbindelse med enhver bestilling og opfordres til grundigt at gennemgå disse.

2. PRISER OG BETALING

2.1 Priser:

2.1.1 Alle priser oplyses, medmindre andet udtrykkeligt fremgår, ekskl. moms og andre relevante afgifter.

2.1.1.1 Medmindre andet er angivet, er alle priser og rabatter ved bestillinger opgivet i danske kroner (DKK).

2.1.1.2 Den gældende pris er den, der er angivet i tilbuddet. Er andet ikke angivet, gælder tilbuddet i 4 uger fra tilbudsafgivelsen.

2.1.1.3 Excellent-Huse forbeholder sig ret til ændring af priser, der måtte være fejlagtigt angivet på Excellent-Huses hjemmeside eller i prislister, kataloger mv. Excellent-Huse tager endvidere forbehold for prisændringer og udsolgte varer.

2.2 Betaling:

2.2.1 Efter der er indgået aftale faktureres 25% af den samlede købesum inkl. moms, med mindre at andet er angivet i tilbuddet.

2.2.2 Når levering er sket, og afleveringsforretning er afholdt, faktureres den resterende del af købesummen.

2.2.3 Betalingsbetingelsen er 8 dage netto fra fakturadato.

2.2.4 Såfremt betaling ikke sker rettidigt, beregnes renter fra forfaldsdagen med 2 % pr. måned.

2.2.5 Den fulde ejendomsret på hus/hytte(r) forbliver i et hvert tilfælde hos Excellent Huse ApS, indtil den fulde købesum inkl. moms er afregnet.

3. BYGGEGRUND OG FORHOLD TIL MYNDIGHEDER

3.1
Kunden skal selv sørge for alle nødvendige godkendelser og tilladelser fra offentlige myndigheder til udførelse/opførelse/placering af produkter leveret af Excellent-Huse og afholder samtlige udgifter forbundet hermed. Excellent-huse kan følgelig på ingen måde stilles til ansvar, hvis kunden ikke opnår de nødvendige tilladelser, og leveringen af produkter, som er bestilt af kunden, er ikke betinget af, at kunden opnår sådanne tilladelser.

3.2
Byggegrunden skal være ryddet og etableret med stik til brug for byggestrøm (230/380 V, 16 amp.). Kunden betaler alt forbrug af byggestrøm.

3.3
Byggegrunden skal have adgangsforhold for det til byggeriet anvendte materiel, herunder adgang for 40 ton lastbil med kran. Lastbil med det/de bestilte produkt(er) på ladet skal frit kunne køre frem til den endelige placering. Eventuelt nødvendig demontering af bom, anlæg mv. udføres af kunden for dennes regning og risiko. Udgifter til evt. nødvendig etablering af bæredygtig vej, herunder køreplader eller anden transport af det/de bestilte produkt(er) afholdes af kunden og skal være forberedt, inden levering af henholdsvis fundament/beton og det/de bestilte produkt(er) sker. Træer/grene eller andre hindringer fjernes af kunden.

3.4
Det/de bestilte produkt(er) monteres på punktfundamenter i henhold til fundamentstegning, hvis ikke andet er angivet i tilbuddet. Det er kundens pligt at undersøge om byggegrundens bæredygtighed er tilstrækkelig, og Excellent-Huse bærer intet ansvar herfor.

3.5
Byggegrunden skal være tilgængelig for arbejdets udførelse uden hindringer, herunder forurening, gamle fundamenter, træstubbe, sten eller vandårer. Der skal uhindret kunne graves med håndskovl/pælebor. Kunden skal på tegning og på byggegrund påvise hvor evt. ledninger ligger placeret.

3.6
Byggegrunden skal være plan (hvorved forstås at terrænkoter på det samlede areal hvor det/de bestilte produkt(er) skal placeres ikke afviger mere end +/- 5cm). Kunden angiver/afsætter hovedlinjer for det/de bestilte produkt(er) på tegning og afsætter afmærkninger på byggegrunden.

3.7
Kunden reetablerer byggegrunden for egen regning. Kunden er selv ansvarlig for terrænmæssige forhold, herunder bl.a., men ikke alene, for at sikre, at terræn etableres med passende fald væk fra det/de bestilte produkt(er).

3.8
Kunden fjerner og bortskaffer, for egen regning, alt affald i forbindelse med levering og færdiggørelse af det/de bestilte produkt(er).

4. SIKKERHEDSSTILLELSE

4.1
Kunden skal senest 8 dage efter accept er underskrevet stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for Excellent-Huse medmindre andet er aftalt og fremgår af ordrebekræftelse. Sikkerheden stilles i givet fald i form af anfordringsgaranti fra bank eller sparekasse. Alternativt skal beløbet deponeres på en af Excellent-Huse anvist bankkonto. Det deponerede beløb frigives af kunden, når Excellent-Huse bekræfter, at der er sket levering og har været afholdt afleveringsforretning

4.2
Sikkerhedsstillelsen skal være på minimum 80% af den samlede købesum inkl. moms, medmindre andet er aftalt.

4.3
Sikkerhedsstillelse tjener til fyldestgørelse af alle potentielle krav, som Excellent-Huse har eller får mod kunden i anledning af aftalen.

4.4
Kunden er ikke berettiget til at modregne eventuelle krav mod Excellent-Huse i sikkerhedsstillelsen.

5.BESTILLING, LEVERING OG AFLEVERINGSFORRETNING

5.1 Bestilling:

5.1.1
Enhver bestilling anses først for værende accepteret af Excellent-Huse, når denne har sendt en ordrebekræftelse til kunden.

5.1.2                                                                                                      
Tilbud afgivet af Excellent-Huse er gældende i 4 uger, hvorefter tilbuddet bortfalder.

5.2 Levering:

5.2.1 Levering kan ske i hele Danmark, dog ikke på ikke-brofaste øer, medmindre andet er angivet i tilbuddet.

5.2.2 I forbindelse med indgåelsen af en aftale mellem kunden og Excellent-Huse oplyser Excellent-Huse den forventede leveringsdato samt en forventet tidsplan for færdigetableringen af det/de bestilte produkt(er) på byggegrunden.

5.2.3 Der tages udtrykkeligt forbehold for forsinkelser som følge af strejker, lockout, brand, vejrlig, vareknaphed, epidemi-udbrud eller andre forhold, som Excellent Huse ikke har herredømmet over, og som medfører forsinkelser. Skulle en sådan forsinkelse opstå, vil kunden indenfor rimelig tid blive informeret herom.

5.3
Udgifter i forbindelse med gennemførelse af de overenskomstmæssige vejrligsforanstaltninger, bortset fra snerydning, er indeholdt i tilbuddet/aftalen. Udgifter til alle øvrige nødvendige vejrligsforanstaltninger afholdes af kunden.

5.3.1 Den daglige arbejdstid på byggegrunden kan være alle ugens dage, døgnets 24 timer.

5.4 Afleveringsforretning:

5.4.1 Når levering og eventuel færdigetablering er færdigudført af Excellent-Huse, indkalder Excellent-Huse til en afleveringsforretning, hvor det/de leverede produkt(er) gennemgås af parterne i fællesskab, og hvor parterne afklarer, om der udestår forhold, der skal udbedres eller som medfører, at levering ikke kan anses for sket.

6. MANGLER

6.1
Såfremt kunden vil påberåbe sig mangler ved det/de leverede produkt(er), skal kunden reklamere skriftligt straks efter, at sådanne mangler konstateres.

6.2
Mangler der ikke er gjort gældende senest 12 måneder efter afholdelsen af afleverings-forretning, kan ikke gøres gældende overfor Excellent-Huse.

6.3
Såfremt kunden fremsætter berettigede mangels indsigelser, er det mellem Parterne aftalt at Excellent-Huse har ret til inden rimelig tid at afhjælpe manglen, uden at kunden kan gøre yderligere krav gældende i den henseende. Ved rimelig tid forstås 8 uger, medmindre svigtende materialeleverancer eller force majeure medfører, at denne frist ikke kan overholdes. For så vidt angår hvidevarer vil Excellent-Huse rette henvendelse til producenten, med henblik på at sikre afhjælpning af eventuelle mangler hurtigst muligt.

6.4
Da hytterne bygges som træskellet konstruktioner i naturmaterialer (træ), vil der på sigt forekommer mindre svind revner samt planhedsforskel ved pladesamlinger på indvendige vægbeklædning. Disse svindrevner vil primært være af kosmetisk karakter og vil ikke påvirke væggenes stabilitet eller bæreevne. Udbedring af disse revner påhviler bygherren som et led i almen vedligeholdelse.

7.ANSVAR

7.1
Kunden er ansvarlig for forsikring, herunder også mod tyveri, af det/de leverede produkt(er) så snart levering på punktfundamenter på byggegrunden er sket.

7.2
Kunden skal holde Excellent-Huse skadesløs i den udstrækning, Excellent-Huse pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som Excellent-Huse efter nedenstående ikke er ansvarlig for overfor køberen.

7.3
Excellent-Huse er ikke ansvarlig for skade forvoldt af leverancen efter levering:

  • på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens leverancen er i kundens besiddelse,

  • på produkter, der er fremstillet af kunden, eller på produkter, hvori disse indgår,

  • eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af leverancen, forårsager.

7.4
I intet tilfælde er Excellent-Huse ansvarlig for indirekte tab herunder, men ikke begrænset til, tabt fortjeneste, driftstab og rentetab.

7.5
Excellent-Huse ansvar pr. hus er i enhver henseende begrænset til et beløb svarende til 20% af købesummen ekskl. moms.

8. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

8.1
Alle immaterielle rettigheder til tegninger, skitser, udkast, tekniske dokumenter eller andet materiale vedrørende Excellent og FLEXANEX tilhører alene Excellent-Huse ApS og overdrages ikke hverken helt eller delvist. Udleveret materiale må alene anvendes i forbindelse med det aktuelle projekt, og kun i det aftalte og sædvanligt forudsatte omfang. Herunder må kunden ikke foretage kopiering, ændring, efterligning, udgivelse, upload, distribuering eller videregivelse til tredjemand uden Excellent-Huse ApS´ skriftlige samtykke.

8.2
Parterne er enige om, at Excellent og FLEXANEX’ produkter og særlige udtryk er immaterialretligt beskyttet og ikke må kopieres eller på anden måde efterlignes.

9. DATABEHANDLING

9.1
Der henvises i det hele til Excellent-Huses privatlivspolitik, som kan findes på Excellent-Huses hjemmeside.

10. TVISTER

10.1
Eventuelle tvister i forbindelse med aftalen skal afgøres efter dansk ret. Tvister indbringes for voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, såfremt parterne indgår aftale herom. I modsat fald kan enhver af parterne begære sagen indbragt for domstolene.

Senest opdateret 08.11.2023